onsdag den 6. december 2017



Rodeo og Lake Louise

Jeg var d. 10 november og 12. november til Rodeo i Edmonton. D. 10 november så jeg både kåring af kalve, en auktion af heste og Ranch Rodeo. 

Ranch Rodeo
Ranch Rodeo er en konkurrence, hvor der er nogle forskellige ranches som deltager i forskellige konkurrencer for at vinde Ranch Rodeo. De var 4 personer på hvert hold. Der var Roping, hvor de hver havde en lasso og så skulle to af dem lasso en kalv.

Der var også en konkurrence hvor de der var to ryttere, og den ene skulle lasso den anden persons hest og bringe hesten tilbage til personen, som derefter skulle sadle hesten og ridde ned i den modsatte ende.

Der var en konkurrence hvor de skulle adskille 4 køer fra en flok køer og en konkurrence hvor en person skulle fange 3 kalve, hvor de andre derefter skulle brændemærke dem. 

En af de mest underlige, men også sjove konkurrencer, var den hvor to hold konkurrere mod hinanden. Der var en rytter og de 3 andre personer var på gåben. Personen på hesten skulle lasso en ko, hvorefter 2 af de andre personer skulle holde koen stille, så den fjerde person kunne malke koen. 


Der var Bronc ridding hvor de skulle sidde på en hest i 8 sekunder uden at blive bukket af.
Efter Ranch Rodeo så vi en heste auktion, hvilket var meget sjovt. 

Derefter var der det store Rodeo, hvor der både var steer wrestling, hvor en person skal hoppe af en hest og wrestle en kalv om på ryggen. Det tog i mellem 3-6 sekunder.

Så var der også barrel race, hvilket er den eneste konkurrence som kvinder kunne deltage i. Her var det en pige på 13 år som vandt, hvilket var meget imponerende. 


Den sidste konkurrence var selvfølgelig Bull riding, hvor det gjaldt for personerne om at kunne blive på tyren i 8 sekunder.

Jeg har nedenfor uploadet nogle flere videoer af nogle af de andre konkurrencer, hvis I har nogle spørgsmål til dem, må I endelig skrive til mig.


Lake Louise
Jeg var så heldig at få et arbejde oppe i Chateau Mountain Sports rental. Det ligger oppe i Fairmont Chateau Lake Louise, så det er meget specielt nu at arbejde og bo i så flot et naturområde. 




Jeg fandt dog ud af at da jeg først ankom til Canada, havde person i Border Service lavet en fejl, så hun glemte at give mig mit arbejdsvisum, det betød, at inden jeg kunne begynde mit arbejde, var nødt til at rejse ud af Canada og tilbage, før jeg kunne få mit arbejdsvisum. Derfor rejste jeg til Seatlle og tilbragte 6 timer i lufthavnen der. Heldigvis fik jeg mit arbejdsvisum og nu er der styr på alt.




I mit arbejde udlejer jeg alpin ski, langrend, snesko, slæder og snart også skøjter. Det er et virkelig sjovt job og jeg lærer rigtig mange ting. Jeg har nu været ude og stå på alpin ski et par gange, og jeg har endelig stået ned af min første sorte løjpe, hvilket var meget sjovt. Jeg regner også med at prøve at lærer at snowboarde, så det skal nok blive sjovt. Jeg var i dag ude og stå på langrend, hvilket var meget smukt. Det overrasker mig stadig hvor meget natur man kan komme til at se på den måde og hvor fredfyldt, men hårdt det er. En af mine planer er at jeg kommer til at stå på langrend ned til Moraine Lake, så det skal nok blive hårdt, men en rigtig sjov oplevelse.

Vancouver og Toronto Så er min tid i Lake Louise desværre slut. Jeg har haft en helt fantastisk vintersæson der og jeg mødte en masse ...